Mary svøbet, som blev vasket og blokket i forgårs, er nu også fotograferet! Ude i det skønne efterårsvejr.
Det er strikket i Merci fra Filcolana, som er et dejligt, blødt garn, en blanding af pimabomuld og merino.
Det har været lidt længe undervejs, især har yderblonden “trukket tænder ud”, men det vidste jeg jo godt, den ville.
Jeg glæder mig meget til, at Malene får svøbet til sin baby, som skal komme til december! Dejligt at være i god tid, og hun skal have det i tide til, at babyen kan blive svøbt og båret hjem i det (lidt kongelig må man godt have lov at være!)
Det er så dejligt, at der stadig er blomster i haven, og i dag fik jeg lige en overraskelse, da jeg så den Passionsblomst, som jeg fik i Mors dags gave, med 3 flotte blomster!