Hvad sker der lige her?

Jeg har skåret 1 cm forkert! – også i bredden!

Jeg er ved at sy blokke efter puttetæppemønster 2018, og efter en pause på et par måneder fortsætter jeg med disse lilla stoffer, går praktisk til værks og skærer en masse af alle 3 str. strimler, begynder at sy sammen – og så! Det passer ikke!

Jeg havde jo nogle færdige blokke liggende ved siden af, så jeg kunne hurtigt se, at firkanterne og strimlerne er for brede! Færdigsyede skal firkanterne være 5 cm, så de skal skæres 6½ x 6½ cm, og de 6½ cm går igen i rektanglernes bredde.

Nå, det kunne være værre! Længden på rektanglerne er rigtig, så jeg skal “bare” skære 1 cm af på både dem, der er syet sammen og dem, der kun er skåret og ligger klar til sammensyning.

Jeg vil gerne have 30 blokke til 1 puttetæppe, og det må gerne være færdigt (i hvert fald toppen=oversiden), så jeg har det med, når jeg skal være på KREATIVE DAGE på fredagt i Fredericia C – hallerne. HANNEs Patchwork ville gerne lægge lidt af sin stand-plads til, så Projekt Puttetæpper kunne deltage i messen. Og så skal jeg jo have noget at vise frem! Jeg tager en symaskine med, så jeg kan vise “det lille fif” til at sy strimlerne rundt om midterfirkanten.

Men det skal jo passe!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *