Endnu et af Anettes mange puttetæpper, syet med små firkanter, blev færdigt i går aftes, da jeg syede lukkekanten foran TV.
Anette syr en hel del af disse toppe af mange rester skåret til små firkanter, og Laila quilter dem på long-arm-maskinen på Depotgården. Så er der bare lukkekanten tilbage, og den syr jeg gerne!
Endnu et flot tæppe til et barn på et julemærkehjem – men først skal det med på Kreative Dage i weekenden, og jeg er også ved at samle tæpper sammen til en udstilling på Plejecenteret Nørrevang i Horsens i januar og februar, så der kommer det også med. Det vil se godt u på de store hvide vægge, hvor vi flere gange har udstillet.