Det har ellers været en dejlig dag på Kreative Dage – messen, hvor jeg har siddet og syet blokke, vist Quilt-as-you-go-teknikken og fortalt om Projekt Puttetæpper. Jeg fik ikke set ret meget af den kæmpemæssige messe – men der er da utroligt meget af alt muligt!
Nu i aften, efter jeg havde gået tur med Diki, kom jeg til at slå min hånd ind i vindueskarmen, da jeg ville lukke vinduet i badeværelset. Slaget var nok ikke så forfærdelig hårdt, men det var lige præcis på tommelfinger-grundledet, hvor jeg har lidt gigt. HOLD DA HELT OP, HVOR GJORDE DET ONDT! og det gør det stadigvæk, jeg kan næsten ikke bruge hånden (venstre heldigvis) nu flere timer efter. Ikke så heldigt, da jeg har syet på et net, som jeg skal have med som model i morgen.
Jeg håber, det hjælper med en nats søvn!
Hej Hanne, hvor jeg føler med dig. Jeg har selv slidgigt, mest i venstre hånds tommelfingers grundled og det gør ondt både nat og dag. Jeg har læst, at det mest er os kvinder fra overgangsalderen og opad, der lider af dette, øv. Jeg kan ikke sy patchwork i hånden længere, kan dog stadig strikke i små portioner. God bedring! Mange hilsner Hanne Wolff
Tak! Jeg ignorerer det for det meste, og jeg kan godt både strikke og sy patchwork i hånden – lidt i hvert fald. Men i dag har det været strengt. Jeg tror, at det var meget godt, jeg var på messe og havde en opgave, selv om det gjorde ondt, i stedet for at sidde hjemme og have ondt af mig selv!