Øj hvor er jeg træt!

Man skulle ikke kunne blive så træt af at hygge sig, snakke med søde mennesker, skære lidt stof, sy lidt, vejlede lidt – men det er jeg!

OK man bliver jo “brugt” eller rettere bruger sig selv, når man hilser, snakker, smiler, hjælper osv, og det har været dejligt, at nogle ville sy et net – det sjoveste har været, at 2-3 piger har syet deres eget net med deres Mor som hjælper og mig på sidelinjen.

Jeg har da også fået set lidt af messen, har også købt lidt, men ikke meget:
en trådsaks, et par sykit til “Den hellige familie” + kravlenisser i patchwork, et strikkekit til en hue og et par pulsvarmere, og et strikkekit til en busseronne. 

Og jeg fik afleveret min symaskine til Morten Kyndbøl til et service eftersyn – der er flere ting, der skal ordnes, og så kan jeg hente den i Odense.

Det har været et par dejlige dage med masser af indhold, glæde og smil, møder med mange søde mennesker, jeg kender – og så har tommelfingeren hæmmet mig, så den har “været med mig” hele tiden. Det hjalp lidt, at jeg har brugt en pulsvarmer hele tiden, også i nat, og så Panodiler! Den er lidt bedre nu.

Men jeg kunne mærke, at nu var det nok, så jeg hjalp ikke med at pakke standen ned, ryddede kun op i min del af det og tog mine tasker, som havde været en del af udsmykningen, med hjem. Samt selvfølgelig de puttetæpper, jeg har modtaget i dag, dvs 5 færdige tæpper!

Det vil sige, at jeg har modtaget ialt 21 puttetæpper, uden at Projekt Puttetæpper officielt har deltaget i Kreative Dage! Meget flot! Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *