Øv, det er træls, at jeg ikke kan klare det, jeg plejer!
Altså der er ikke noget i vejen, jeg er hverken syg eller noget andet træls – bare gammel!
Jeg har tømt et par skabe og ryddet op i mit garn! Det er blevet et par sække til gruppen “Bamser til børn på julemærkehjem”! Også en sæk med små stofrester – det meste noget, jeg har fået fra en anden oprydning! Samt en hel masse afklip af pladevat til fyld.
Jeg skal heldigvis ikke pakke det til forsendelse, det bliver hentet i morgen – heldigvis!
Nå ja, det meste af garnet ligger i skabet igen!!! Men der blev da mere plads!
Og så må jeg jo slappe af bagefter.
Hej Hanne, ved du hvad, jeg er “kun” 65 og jeg er også tit træt. Og jeg tror, at hvis jeg skulle overkomme alt det, du når, så ville jeg falde om! Husk en “morfar” en gang imellem, det kan gøre underværker! Selvom jeg sommetider synes det er spild af tid at sove middagssøvn, så er det altså ind imellem nødvendigt. Mange hilsner Hanne Wolff
Hanne Wolff – middagssøvn er jeg ikke god til, jeg bliver så tung i hovedet. Men et blund foran TV, det får jeg så godt som hver aften.
Hej Hanne Wolff – så er det altså heller ikke værre, med det jeg når. Jeg synes efterhånden ikke, det er ret meget, dagene smuldrer nogle gange. Men sådan skal det nok være!
Tak for din support!
Hej Hanne,
Jeg ved helt hvad du snakker om. Men min erfaring og livsholdning er at jo mere man holder sig igang, gaar op i det man laver og ogsaa indimellem traekker den lidt mere end man maaske skulle – jo staerkere bliver man. Og – er jeg overbevist om – jo laengere lever man.
Jeg ved godt, at en uforudset sygdom kan overhale en indenom, og foraarsage, at man doer eller mister foerligheden paa trods af alt. Men bortset fra det, saa er et superaktivt liv, som det baade du og jeg lever, den bedste kur. Helt bortset fra at det jo ogsaa er sjovt !
Hvis jeg bliver lidt for stresset eller utilfreds med mig selv, forsoeger jeg saa godt jeg kan, at tage en “slapper”. Saa ser tilvaerelsen som regel lysere ud dagen efter.
Tak Gitte – det gør jeg også, jeg vil sige, det er jeg nødt til! Men middagssøvn har jeg aldrig haft det godt med. Det havde vores Far! Bare 3 kvarter i lænestolen, så var han frisk igen! Kan du huske det?
Ja, det husker jeg. Jeg synes endda der var noget med, at han bare skulle sove saa laenge at han tabte de noegler paa gulvet, som han holdt i haanden. Men maaske var det Morfar.
Det var noget, han fortalte – han gjorde det ikke selv. Historien gik ud på, at nonner satte sig med et bundt nøgler i hånden, og når de tabte nøglerne, vågnede de – og det var hvile nok!
Far mente, det var en fin illustration af, hvordan man bare skulle være helt væk, for at man havde slappet af og kunne fortsætte.
Iøvrigt kendes det som “nøgle-søvn”.
Den slags historier har vi slet ikke om Morfar, som du vel ikke kan huske? Han døde i 1946 og gjorde sig ikke særligt bemærket. Det var vel ham, vores Mor lignede mest.