Somme tider får jeg sortsyn, ligger vågen om natten og spekulerer på, hvordan jeg skal klare dette og hint – eller hvorfor jeg ikke får styr på det ene eller det andet! ØV!
Lige i disse dage synes jeg, at tingene hober sig ubehageligt op, og jeg kan ikke se mig ud af det.
Min lille have har længe ventet på den havemand, jeg plejer at have, men som meldte afbud i oktober – og jeg har ikke hørt fra ham siden! Jeg kan ikke få fat i ham, og nu ser det hele temmelig rodet og beskidt ud! Jeg vil så gerne have det renset op, inden det rigtig bliver vinter, men jeg kan ikke selv. Jeg har simpelthen ikke kræfterne til det!
Jeg har forsøgt at finde en anden havemand igennem en bekendt, men han syntes, det var for meget, da han så på det i går, og det slog mig faktisk ud!
Jeg har også nogle problemer med mine tænder, hvor jeg har tabt en plombe!
Og Diki trænger i den grad til at blive vasket, men skal børstes igennem først, før jeg kan vaske ham. Det SKAL gøres i denne uge, for han skal klippes i næste uge – jeg har fortalt ham, at han kan ikke være tjent med mig! Han er så sød og tålmodig, så jeg får helt tårer i øjnene over, at jeg ikke er en god nok hundemor 🙁
Det hele bliver ikke bedre af, at jeg lige nu dårligt nok kan komme til i mit arbejdsværelse for store sække med puttetæpper, som skulle have været afleveret i tirsdags, hvor der ikke var plads i modtagerens bil, så jeg måtte tage ikke bare “mine”, men også de andres tæpper med hjem, hvor de heldigvis bliver hentet på torsdag. Jeg har endda “parkeret” nogle sække hos naboen, som har plads. Men en stor part står her, og jeg kan ikke komme til noget eller komme til at lave noget, når det sådan fylder!
Min store symaskine har været til service siden sidst i oktober, og jeg kunne ikke forstå, at den ikke snart var færdig, så jeg rykkede i en mail (kunne ikke ringe firmaet op i flere forsøg), og fik til svar, at den havde været klar siden 2. nov., og at de havde sendt en sms! Den har jeg ikke modtaget! (jeg har tjekket). Er der noget at sige til, at jeg er ved at miste modet?
Ét problem løses forhåbentlig i dag, hvor varmeblæseren i min bil forhåbentlig bliver ordnet af en ven, der kan den slags, som jeg ikke selv kan.
Jeg føler mig virkelig uduelig, men gemmer mig lidt bag den kendsgerning, at jeg har en høj alder, en lille statur og ikke ret mange kræfter – det hjælper jo bare ikke!
ØV! Jeg plejer at skrive positive ting her – men i dag er jeg ked af det.
Hej Hanne!
Det er da trist at høre,at du er ved at miste modet.Men det bliver forhåbentlig snart bedre med humøret igen.Jeg har læst din blog gennem de seneste år,for jeg synes altid du har så mange positive indlæg,og så spændende.Jeg var også ved at være bekymret fordi du ingen indlæg har haft de seneste dage,så det var rart at se der liv i dig endnu.Jeg tror du får styr på det meste i morgen,da tror jeg solen begynder at skinne igen.Måske et af dine søde børnebørn kommer forbi og giver en hånd med.
Jeg nyder de flotte billeder af tæpper du lægger op.Jeg har selv forsøgt mig med at sy tæpper,et par gange,men slet ikke noget så flot.
Rigtig god søndag til dig,fra en trofast læser.
Mange venlige hilsener Rita Nielsen.
Tusind tak Rita!
Ja, jeg håber også, at jeg skifter humør – det starter allerede nu, hvor jeg rydder op i tæpperne og får dem sorteret mere hensigtsmæssigt, og så bliver de snart hentet!
Der er en del administration af tæpperne: der skal lave adresselister til hjemmene, og billeder skal lægges på diverse hjemmesider og Facebook. Det er gjort nu!
Og jeg har fået adressen på et firma, som ordner have for noget familie, dem vil jeg ringe til i morgen.
Tak for dine søde ord og trøst, og for at du har lyst til at læse med!
Det lyder rigtig godt.Du har da også næsten fuldtids arbejde med tæpperne,men det hjælper jo altid når man kan lide det man laver.Jeg strikker selv til noget hjælpe arbejde
Rita
Kære Hanne.
Jeg er fuld af beundring over det arbejde du lægger i puttetæpperne. Min datters veninde fik et fint tæppe efter et ophold i sommer og det betyder rigtig meget for hende. Når sortsynet presser på (og det er nogle gange svært at undgå…) så tænk på hvad dit arbejde betyder for børn som hende!
Stort kram
Birgitte
Tusind tak Birgitte! Jeg ved det, og jeg er så glad for, at vi kan glæde de børn, der af den ene eller anden grund trænger til lidt ekstra omsorg!
Hej Hanne – du er det mest myreflittige og omsorgsfulde mennesker jeg kender, selv om det er på afstand jeg følger dig. Håber virkelig der er nogen det træder til og hjælper dig med de praktiske ting, så er jeg sikker på, du nok skal få dit gode humør tilbage.
Ville ønske jeg boede i nærheden, så jeg lige kunne smutte forbi og hjælpe dig med de tunge ting.
De varmeste søndags hilsner
Marianne
Tak Marianne! Dejligt, når man mærker omsorgen fra andre mennesker! Og ved du hvad, humøret er allerede bedre! Jeg blev nemlig lige hentet ind til min nabo, som jeg har hjulpet i gang med et strikketøj – til en gave – som hun var løbet sur i og havde kæmpet med en hel time! Jeg løste problemet, og så var hun meget glad – og det er jeg også!
Kære Hanne! Jeg følger dig trofast her på bloggen og har gjort det i rigtig mange år, måske 8-9 stykker! Jeg er slet ikke nær så gammel som dig, men bliver altid imponeret over hvor meget du når!
Du er et fantastisk mennesker med et kæmpestort hjerte som vil alle det godt og derfor stopper du ikke op, men kører dig selv for hårdt.
Du er helt sikkert verdens bedste hundemor, og hvis en børstning går forskellen på god og dårlig, så er vi alle dårlige hundemennesker!
Prøv at passe på dig selv og Diki – lad andre overtage en del af alt det andet!
Op med humøret – du har mange der holder af dig både i det virkelig liv og så os andre her på nettet!
Tusind tak for de søde ord, Dorthe Schødt! Jeg startede som “blogger” i 2008, hvor jeg fik bloggen i fødselsdagsgave af min yngste søn. Egentlig et svært tidspunkt, fordi det netop var på det tidspunkt, at Søren fik sin diagnose! Så det var svært at skrive i starten, det skulle jo ikke handle om sygdom! Det kom det så alligevel til – delvis. Men jeg har været rigtig glad for bloggen, jeg har altid været en flittig skribent, og nu var det målrettet og ikke bare julekort!
Det giver mig så også mulighed for at hælde vand ud af ørerne, selv om jeg ikke så tir gør det på den måde!
Men jeg tænker da tit på, om der er nogen, der gider at læse om alle de puttetæpper, børnebørn, hund, mad og hvad jeg ellers skriver!
Kære Hanne, selvfølgelig gider vi da læse om Diki, dine børn, børnebørn og puttetæpper. Jeg har kun 7 blogs, jeg følger fast, og din er en af dem. Og jeg er langt fra din alder, nærmere din ældste søns alder 🙂 Men dit gode humør og dejlige sammenhold med familien smitter af på mit humør.
Tak Mette L.
jeg har været optaget og ikke læst med nogle dage, men kan se nu at du er ovenpå igen, og det er jeg mega glad for. jeg synes du er helt utrolig dygtig og flittig, så jeg synes nu du skal give dig selv en chance, det hele behöver jo ikke være perfekt hele tiden, vel? en god regel når man lander der hvor man taler sig selv ned er at tænke på hvordan man ville tale til en veninde der sad i samme situation, de fleste gange ser man straks at der ville man jo næppe være så skrap.
knus
Frida
Tak Frida! Det er en rigtig god regel, den vil jeg huske! Du har helt ret. Og ja, jeg er ovenpå igen – også selv om der stadig ikke er styr på de ting, jeg er ked af, men jeg tager det mere roligt. Og hvis det ikke lykkes at få repareret eller udskiftet varmeblæseren, må jeg jo se mig om efter en ny bil!
Symaskinen er hjemme igen. Puttetæpperne er blevet hentet, jeg er blevet tilbudt en midlertidig hjælp til haven…osv, det skal nok løse sig! Så jeg sover igen udmærket om natten.