Det varede heldigvis kun en nat, før Diki var den sædvanlige frække, glade Tibbe igen!

Han var godt nok sølle i går aftes, vidste ikke, om han ville være ude eller inde, i min seng eller hans egen, selv midt på natten ville han pludselig ud!

Men til morgen var han helt som han plejer, han var ikke engang ked af at få luft i måsen, som han ellers ikke kan lide, når han lige er klippet og hele tiden sætter sig ned, når vi går tur. I morges kl 7.30 var vi ude i næsten-frost uden spor problemer.

Så Mor’en er også glad igen! Og jeg synes jo, han er så sød og fin med den korte pels – lidt mere grå efterhånden, kun den flotte hale er helt sort nu, hvor han er 6½ år gammel.

Min skat!!!