Da jeg flyttede ind her, spåede mine børn, at der snart blev dannet en patchwork klub i Fælleshuset – det er ikke sket! Men der er da udsmykket med patchwork i den store stue, det er altid noget!
Derimod er det nu blevet et faktum, at vi har en strikkeklub! Og i dag var første gang i det nye år, at vi strikkede.
Det startede jo med, at der var nogen, der gerne ville lære at strikke sokker på rundpind med “Magic loop” og spurgte, om jeg ville lære fra mig. Selvfølgelig – og der var da også 3-4 stykker, der prøvede, men der er kun 1, der stadig strikker sokker på den måde, foruden mig.
Men det er jo ikke nogen tvang, at man strikker sokker, så der strikkes både karklude og sjaler, og så sokker, nu på 4 pinde!
Og så larmer vi! Der er ikke noget som kvinder i alle aldre, der kan fortælle og grine af hinandens historier!
I dag var det barndomshistorier, teenagehistorier – altså egne oplevelser – om strømper holdt oppe og fast til et livstykke med elastikker og knapper – om underbukser med lodden vrang – om søskendeskænderier – om manglende sexoplysning dengang, om reaktionen på at skulle have tvillinger – både egen og mandens (!), osv – hold da op, hvor det var sjovt! Alle kunne grine med – og det gjorde vi! Skøn eftermiddag!
Åh, hvor det lyder livsbekræftende. Life has it’s moments, som en reklame sagde engang.
Så sandt, Inger!
Intet bedre end et godt grin…….