Jeg er normalt god til at tyde en strikkeopskrift, men den her, den gav mig krøller i hjernevindingerne! Og der er ikke fejl i opskriften, det var mig, der ikke kunne få styr på alle de ting, man skulle gøre samtidig!
(Jeg har læst, at mange har samme problem med den opskrift, der hedder “Ingen Dikkedarer” – men det gælder ikke mig).
Jeg måtte trevle op og begynde næsten forfra 2 gange! Efter de første 4 pinde ret, skulle der strikke “perlerib”, sættes markører til raglanudtagninger, dvs markørmasker, der skulle strikkes ret hele tiden, der skulle strikkes ret-kanter i begge sider, og så skulle raglanudtagningerne starte. Hvorfor havde jeg så svært ved det?
Nå, men nu kører det derud af! Jeg kan ikke lade være med at strikke lidt babytøj, når nu jeg har chancen 😉
Det er da også bare så hyggeligt – glæder mig til det bliver min tur.
Den er dejlig at strikke, så det kan du godt glæde dig til. Det garn er virkelig skønt!