En begyndende forkølelse holder mig hjemme i dag, jeg sov ikke så godt i nat, fordi jeg var snottet, og så drømte jeg – igen – noget forvrøvlet tøjeri! I baghovedet blev ved med at lure noget, som jeg ikke kunne komme på!

Det sker ofte, at jeg pludselig ikke kan komme på et navn, som jeg udmærket kender, eller noget andet, som bare er væk i øjeblikket, men hurtigt dukker op. Jeg ved, at der er mange på min alder (eller endda yngre) som har det ligesådan. Og det er bare irriterende!

I går havde jeg hyggelige besøg – først af Christian, som hjalp mig med at pille ledningerne til den udendørs julebelysning ned og satte kasserne med julepynt på loftet – det er så dejligt, at jeg altid kan bede ham hjælpe!

Senere kom Christina og hendes kæreste til eftermiddagskaffe, og vi hyggede nogle timer.

Jeg har et skibsur og barometer i samme stil på væggen, det har vi haft i mange, mange år, og det hører til, uanset, hvor vi har boet.

På et tidspunkt spurgte Christina, hvordan man skulle forstå måden, det slår på, det kunne hun ikke få til at passe med klokken?

Det kunne jeg godt forklare, men om jeg kunne komme på, hvad det er, det hedder, når et ur slår sådan maritimt! Hvis man ikke ved det, så slår det indenfor 4 timer (som svarer til vagterne ombord på et skib), efter et mønster med 1, 2, 3, og 4 slag på hele klokkeslet, samt tilføjet et hurtigt slag på halve klokkeslet.

Jeg ved, at det hedder et bestemt ord, og det blev ved med at rumstere i mit hoved både i nat og i dag – pludselig dukkede det op: “Slår slag” – nej, “slår kop” – nej, “slår krus” (hvor kom det fra?) – “slår glas” !!! Ja, det er det, det hedder. Jeg ved jo godt, at det kommer på et eller andet tidspunkt.