Jeg tog mig selv i at nynne, mens jeg lavede lidt aftensmad – før håndboldkampen! Jeg nynner faktisk ofte, når jeg er mig selv, alt mulig forskelligt – og når det var noget særligt, var det tegn på, at jeg har det bedre!
Det tror jeg på! Jeg hoster heller ikke så meget her til aften, og det er hosten, der gør mig træt.
I morges meget tidligt vågnede jeg ellers ved en pibelyd og troede, at det var Diki! – det var det ikke, det var mig! – når jeg åndede ud, så jeg går ud fra, at det var bronkierne. Jeg satser på, at den lyd ikke kommer igen.
Sjovt nok, saa nynner jeg ogsaa. Jeg har ogsaa lagt maerke til at jeg ofte har melodier der koerer rundt i mit hoved. Som regel stumper af klassiske koncerter som jeg holder af. Det er maaske de melodier, der nogen gange slipper ud…
Ha-ha! Ja, vi har de samme gener, Gitte! Det er som regel også stumper af klassiske melodier, jeg nynner – helt uden at tænke over det. Og jeg kan ikke huske, hvad det var i går. Men det kan være samme stump i flere dage. Det kan nu også være en Kim Larsen sang eller noget helt andet.