En dårlig samvittighed er væk! Diki trængte til at blive vasket, men for at vaske ham, skal jeg frisere ham først, og det er sommetider ret hårdt for os begge 2! Ikke i dag! Det gik så fint, han er heller ikke så langhåret lige nu, og så blev han vasket bagefter. Det er mest hårdt for mig! Han kan vist egentlig godt lide den varme bruser, men han ryster sig jo indimellem, så jeg bliver pladdervåd. Og så står jeg bøjet over ham, det gør nas i ryggen!
Han får både vask med hundeshampoo og bliver skyllet igennem med balsam – og så skal han frotteres. Der går 3 store håndklæder til at få ham nogenlunde tør.
Til sidst bliver han føntørret, mens jeg børster pelsen. Det kan han godt lide! Han vender og drejer sig under den varme luft, der er ingen problemer med det.
Han er så glad og godt tilpas bagefter, styrter rundt i huset og en lille tur ud (men det var koldt!), og han bliver også belønnet med godbidder og kæletur!
Dejligt at have en lækker og duftende ren hund igen!
Kære Hanne.
Ja, sikke fin han er.
Jeg husker tydeligt dine overvejelser om en ny hund, da din gamle schæfer døde.
Underforstået, “hvem overlever hvem”, men I holder holder heldigvis “hinanden ud” – til stor og gensidig glæde.
Godt du valgte Diki dengang – I har megen glæde af – og er gode for – hinanden.
God dag fra Diana