Det nye puttetæppe mønster 2019 Rutsjebane

Det er en af mærkedagene i Projekt Puttetæpper, når vi offentliggør det mønster, man kan købe og sy blokke efter. Der er mange, der syr 1, 2, 3 eller mange blokke fra nu og indtil 1. februar 2020. Nogle syr selv blokkene sammen, andre sender dem til os, og så syr nogle af vores “monteringstanter” dem sammen og quilter til dejlige tæpper til børnene på de 5 julemærkehjem. Sådan har vi gjort hvert år siden 1997!

For en ordens skyld: der er mange – rigtig mange “tæppetanter”, der selv syr tæpper efter helt eget valg af mønstre.

Det er styregruppen i projektet, der beslutter, hvad det skal være for et mønster. Det skal kunne sys af rester – det skal kunne sys både i hånden og på maskine – og der må ikke være spidser ud til sidesømmene, for de bliver nemt cuttet, når blokkene sys sammen.

I år har Laila, som har patchworkbutikken Bali Quilt i Korsør, tegnet mønsteret for os, og vi har selv eksperimenteret med farverne, som vi påbyder for, at vi kan få harmoniske tæpper ud af det.

Her er eksempler, som man kan lade sig inspirere af. Og mønsteret kan købes hos www.puttetaepper.dk via netbank el. Mobilepay.

4 blokke syet sat sammen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *