Jeg har aldrig oplevet en forkølelse opføre sig så skørt! Den voldsomme snue onsdag, hvor jeg ikke kunne lave andet end at pudse næse ustandseligt, truede med en af de forkølelser, jeg har engang imellem (senest for ca 1½ måned siden) med frygtelig hoste i mindst 1 uge. Almindelige papirlommetørklæder battede ingenting, så jeg gik over til at bruge en wc-rulle, og da jeg gik i seng, havde jeg en sådan ved siden af hovedpuden!
Men jeg fik slet ikke brug for den, for i løbet af natten forsvandt snuen!
Jeg var bange for at skulle blive nødt til at melde afbud til den workshop, jeg havde lovet at holde i Hedensted torsdag aften, men bortset fra en noget hæs stemme havde jeg det udmærket og gennemførte uden problemer!
Det er dejligt at komme til en patchworkforening, hvor man bliver inviteret med mellemrum, og hvor de er glade for, at man kommer!
Og nu er jeg fit for fight igen, efter bare 3 dage!