…kan man tillade sig at kalde det sådan?

Jo, der er mange forskellige måder at blive fulgt herfra – afhængig af mange ting – men den begravelse, jeg har været til i dag sammen med ældstesønnen og svigerdatteren + barnebarn og hendes kæreste, den kan vi vist alle ønske os.

Når det er en næsten 87-årig, der har skrantet i flere år, ikke egentlig været syg, men både fysisk og psykisk svækket, der sover stille ind efter få dages sygdom, så kan det næsten være en lettelse for nærmeste pårørende, der erkender, at det var bedre for den afdøde end et langt, svært sygeleje!

Der er ingen tvivl om, at det er sådan, hendes søster og nærmeste familie har det! De 2 har boet sammen i mange år, helt eller delvis, og hun tog en smuk afsked i dag sammen med familie og venner. Jeg var glad for at være med, for vi har haft mange gode oplevelser sammen, ikke mindst i Sørens tid, da han planlagde nogle fantastiske weekend-udflugter for sine 3 kusiner og ægtefæller. Det snakkede vi også om i dag, da vi spiste smørebrød og drak kaffe på en kro. Det er godt at huske de gode minder!