På udflugt efter "guld".

Vi tog på en lille udflugt i dag, en stor ting for os, hvor Søren ikke har været nogen steder i meget lang tid. Men det gik fint med en kombination af egen bil, kørestol og krykkestokke. Så vi besøgte hans forældres gravsted, som han ikke har kunnet siden marts, og de sommerblomster, jeg havde sat, stod heldigvis pænt.

kaffe-hos-hanne

Så kørte vi omkring HANNE’s patchworkbutik, hvor vi blev budt på kaffe og meget lækker kage! Tak for kage, Lene. Det var skønt at sidde i solen!

puttetc3a6pper

Vi kom jo egentlig for at hente disse 5 meget flotte puttetæpper, som Jette havde afleveret, og som skal til julemærkehjemmet Hobro, når de har fået kant syet på – hvor er de dejlige! Og så er de 4 endda rigtige drengetæpper, det er dejligt!

sy-patchwork

Og så fik jeg lige et af mine fødselsdagsønsker opfyldt! Foruden alle de dejlige gaver fik jeg også penge, så jeg kunne købe det helt rigtige, og blandt det er denne nye bog af Lene Speich og Jane Sand; “Sy Patchwork” – ja, det vil jeg  gøre! Den er rigtig god og vil blive en klassiker lige som Lene Speichs sidste bog “Patchwork med tradition”. Der er gode vejledninger og illustrationer, ikke mindst for begyndere. Men også gode idéer og mønstre til mere erfarne.

Da vi kom hjem, var Søren træt og lagde sig foran mit nye TV! Jeg gik ud og plukkede 3 kg hindbær og syltede dem sammen med 2½ kg fra fryseren, der kan ikke være flere, og der kommer flere endnu, det er helt utroligt i år. Jeg har også lavet lidt råsyltet hindbærsyltetøj, som hvert år i sæsonen.

En tanke om "På udflugt efter "guld"."

  1. hej Hanne og Søren.

    Dejligt at have besøg af jer begge to. Og dejligt at vi have nogle af dele den efterhånden berømte kage med……
    Sig endelig til hvis du ikke kan have alle hindbærene i fryseren……

    Hilsen Hanne

    PS held og lykke med den flotte bog, den er jeg sikker på at vi ser mere til…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *