Jeg er rørt til tårer over den overraskelse, der ventede mig, da jeg kom hjem fra Depotgården!

Diki kan gå frit i haven igen!

Ældstesønnen, svigerdatteren og Christian havde hentet det grønne havehegn, jeg havde bestilt, og sat det op, så Diki ikke kan komme ud at føjte! Han er vant til at gå frit ude på terrassen og den lille baghave, hvor der hele tiden har været hegn langs hækkene til naboerne, og bevoksningen af cotoneaster satte en naturlig grænse bag ved haven. Men den forsvandt jo i sidste uge. Og så var der åbent op ad skråningen, men værre endnu: ind til naboerne udenom hækkene.

Så Diki har kun kunnet være alene ude, hvor han gerne vil gå og snuse – eller ligge, når vejret er godt – hvis jeg satte ham i snor. Og det var han ikke glad for. Jeg vil vove at påstå, at han var deprimeret! Jeg var så ked af det på hans vegne.

Men nu er hegnet kommet op bagved buskene, og godt nok er haven blevet lidt kortere den vej, men der er masser af buske og planter, som han kender!

Han måtte ud og “hilse” på hegnet sammen med mig – UDEN snor!

Sønnen siger, at hegnet er sat midlertidigt, det kan ændres lidt, når gartnerne er færdige med at køre med de store maskiner, som de stadig gør, for at rense jorden for rødder mm. Der vil senere blive sået noget op ad skråningen, men de skal kunne køre med nogle mindre maskiner, så der er en slags sti for foden af skråningen. (Skråningen og et plankeværk er værn mod banelinjen, som går på den anden side, noget dybere end vores haver).
Men det er dejligt, at der lukket af for Diki, som er mere fri nu.