Jeg tog en lille rejse tilbage i tiden i går, i anledning af bryllupsdagen. Det gør jeg engang imellem her på bloggen, og det er hyggeligt.

I går nåede jeg tilbage til Påsken 2009 – mens Søren var syg og ikke kunne deltage i den tur til København, hvor vi var inviteret til påskefrokost hos min niece i hendes nye lejlighed. Vi har mange traditioner i vores familie, og én af dem er, at påskeharen kommer på besøg i haven – lige pludselig – og når nogen har fået øje på den, skal alle børn ud og se, om den har lagt æg! (med alle voksne i hælene!)

Denne gang – på besøg i en lejlighed på 2. sal i Valby – forløb det anderledes! Her er historien, kopieret fra mit indlæg 13. april 2009, for 10 år siden:

På forhånd havde Helle fortalt sin yngste på 7 år, at nu skulle han ikke regne med, at påskeharen kom, for der var jo ingen have! Det mente han ikke kunne passe, for “påskeharen” lægger jo altid masser af fine æg til indsamling, når vi har påskefrokost! Jo – men nu var Morfar jo også syg!

“Du sidder da ikke der og fortæller mig, at Morfar er påskeharen?” sagde drengen med stor forargelse og mistro! Så hans mor måtte jo skynde sig at ændre historien.”

Jeg klukker, når jeg læser sådan en historie!