AV – av – min ryg!
Jeg har fået plantet ALLE mine fine nye blomster ud nu! Et par stykker i jorden og alle de andre i krukker. Det er hårdt arbejde, og det har taget 3 timer – jeg er ikke så hurtig, og krukkerne er tunge at løfte på (selv om jeg venter med at vande, til de er på plads).
Alt står nu lidt i læ på terrassen under tagudhænget, så de får begrænset sol og ikke så meget blæst, så kan de lige vænne sig til at være udendørs.
Jeg fik faktisk tilbud fra datteren om, at vi kunne plante dem sammen, men det vil og kan jeg godt, og det var også ret hyggeligt!
Egentlig er det spisetid, men jeg tror, jeg skal have en kop kaffe først.