Også i dag var jeg på en lille patchworkudflugt med kameraet, nemlig til Bente i Østbirk, som havde gjort flere UFO’er færdige til dejlige puttetæpper.
Da Bente var på kursus hos Bettina Andersen i april i HANNE’s patchworkbutik,, fik hun efterfølgende flere UFO’er af de andre kursister, som var imponerede af de puttetæpper, Bente viste i spisepausen. Bl.a. sendte Bettina selv 1000 trekanter, riet om pap (og hun har senere sendt 450 mere!). Dette er det første puttetæppe, Bente har syet af nogle af de trekanter, det er utroligt sødt!
Fra Rosa i Vejle kom toppen til dette tæppe, som Bente har monteret og quiltet.
På QUIP-dagen fik vi denne top, syet af 12 damer fra Solbjerg. Også den har Bente monteret og quiltet. Den er syet med puttetæppe-mønsteret for 2008, “Emmas blomster”, som har været projektets største succes til dato!
Den flittige Bente sad på QUIP-dagen på selve udstillingen og syede dette puttetæppe – så enkelt og så smukt!
Men det er ikke kun Projekt Puttetæppe’s børn, der nyder godt af fliden og kreativiteten – Bente bliver om få uger farmor igen, så da hun fik en stor pose silke-fraklip fra en brudekjolesystue, har hun syet dette bedårende barnevognstæppe i råhvid og gylden silke!
Uha Bente keder sig da ikke….Det er da helt utroligt alt hvad hun når….og så har hun jo også haft sine børnebørn!!
Og hvor er det nye tæppe til den lille ny utroligt flot.
Der er mange som bliver glad for de flotte tæpper…..
Hilsen Hanne
Det er Fabelagtig smukt !!!!!