Så kom jeg alligevel på Blå Sommer – omend kun på en 1-dags visit! Men det var på en dejlig solskinsdag, og foruden det aftalte møde med min mangeårige skotske spejderven mødte jeg også mange andre gamle venner, så jeg var træt, men nærmest “høj”, da jeg kørte hjem efter en dejlig dag, som Søren opfordede mig til.
Jeg har været der så mange gange, på alle Blå Sommerlejre, som de har heddet siden 1985, men også før da, helt tilbage til min første korpslejr i 1951! Og selvfølgelig ligner de hinanden, men der er også forskelle og udvikling.
De brede lejrgader
– de mange nationers flag og bygningsværkerne
– familierne med på lejr – her min egen gamle gruppe, som er noget mindre end dengang!
– den meget ordentlige gruppelejrplads med overdækket spiseplads af rafter
– hospitalet
– brandstationen
– de moderne festivaltoiletter, som er en klar forbedring fra spandelokummerne inde bag primitive afskærminger, som vi havde for bare få år siden
– det imponerende vartegn, som udtrykker lejrens tema om klimaforbedringer
– forskellige flotte installationer, som denne vindmølle
– og et dejligt gensyn med skotske Hamish, som travede lejren tynd sammen med mig, mens vi genopfriskede minder fra vores bekendtskab siden 1988 og snakkede om vore familier, vore spejdere osv. Hvor er jeg glad for, at Søren fik mig til at besøge lejren og ham! Også selv om jeg er så øm i ben og fødder nu, at jeg havde svært ved at gå tur med vores dygtige hund, som havde passet på Søren hele dagen og ikke var blevet luftet. Og så er jeg glad for, at hjemmeplejen ville aflægge Søren et par ekstra besøg!
Hej Hanne
Jeg var på Blå Sommer besøg i går i øs pøs regnvejr, for at besøge min ældste datter der er junior i Skjoldmøerne i Farum. Jeg har haft mailet til dig engang før vedr. opskrift på et japansk foldeteknik-tæppe. I dén forbindelse fandt vi ud af at du kendte flere af mine gamle spejder venner fra Farum.
I er ren nostalgi sådan at besøge Blå Sommer , det vækker så mange gode spejder minder,og man får næsten lyst til at blive aktiv igen !
Fortsat god sommer.
Mange blå-patchwork-sommer-hilsner
Gitte
Du har helt ret, Gitte, og hvis det ikke var fordi jeg kan mærke på min krop, at den ikke kan holde til det, så var jeg såmænd også klar! På den anden side: over 50 år har jeg været aktiv spejder, så må man godt finde en mere stillesiddende hobby, ikke?
Det virker nu ikke som om du sidder meget stille, Hanne. Du virker utrolig aktiv med din “nye” hobby. Jeg følger med på “Kludekoner” og bliver dybt facineret over alt det du og “med konerne” får produceret. Håber jeg også engang kan blive lige så flittig.
Jej Hanne, jeg er en glad læser af din blog. Dejligt, at du fik overskud til at komme afsted til Blå Sommer. Det lykkedes ikke for mig på grund af dårlig skulder, men følger med bl.a. via min søn, som er på lejren som tropleder. Han synes i hvert fald, at det igen igen er en super duper lejr og spejderne er meget glade.
Med spejderhilsen fra Sydslesvig
Ute (spejderstrik)
Nåh ja, Gitte, der er selvfølgelig flere sider af patchwork: jeg elsker den stillesiddende, måske lidt mediterende syning, som man kan synke lidt hen i – og så det, der kan komme ud af det, f.eks. puttetæpperne til børn på julemærkehjem!
Ute, det var en skam, at du ikke kunne komme og se lejren, men dejligt, at din søn og spejderne synes, det er en god lejr. Jeg snakkede med mange i går, og det var kun positivt, hvad jeg hørte, så det er glædeligt.
Bla Sommer was the one of the biggest adventure in our life !!!
Tomek and Karolina
Tomek and Karolina, I know! And I often think about that Blaa Sommer 1994, that it was an adventure. Do you remember Hamish?
We remember Hamish very well and we have still picture for him from Bla Sommer (1994 of course) – could you send him our good words and greetings !!!
ps. and for us e-mail of Hamish (I hope this pictures will be surprise for them).