Diki fik pludselig meget travlt og for rundt i sovekammeret kl 7.00, og jeg kunne ikke se hvorfor?
Men så fløj der en lillebitte “ting” under loftet og gennem den åbne dør til stuen – og så vidste jeg godt, hvad det var! Jeg har oplevet det før for nogle år siden, og naboen har opdaget gærdesmuttereden i hækken for nogle dage siden.
Men hvor var den lille unge, som havde forvildet sig gennem det åbne vindue og ovenover gardinet, der stadig var trukket for?
Jeg var så bange for, at Diki skulle finde den først og måske tage den uden at vide, hvad det var, men bare fordi den flagrede?
Den sad på gulvet i spisekrogen, helt stille og bange!
Jeg fik Diki lukket ud, så jeg forsigtigt kunne tage den med hånden og få den ud i haven.
Det lykkedes!
Når de forlader reden, flagrer de forvildede rundt, og det er det, jeg har prøvet engang i Brædstrup, hvor jeg sad og læste i haven, da det pludselig myldrede med små unger fra den rede, jeg godt vidste, var i klatrerosen. èn af dem landede i mit skød, og én fløj ind i stuen, inden jeg fik lukket døren!
God morgen lille smutte – jeg håber, du klarer dig!