Det blev en dejlig dag, da Christina blev student!
Sammen med hendes Mor, Far, Storebror Christian og 2 bedsteveninder gennem mange år, fejrede vi hende på Fredericia Gymnasium, hvor der var fyldt med forældre, søskende, bedsteforældre, boblevand og snacks – sådan skal det være!
Veninderne stod klar med konfettikanoner, og Far sad klar med huen, som Christina havde ønsket, at han skulle give hende på. En stor dag for ham også!
…og hun græd! ikke fordi hun var ked af det, men af lettelse! Nu er det hele overstået!
Meget stolte forældre …
…og storebror, som havde travlt med at tage en masse billeder (som kan ses på Facebook).
Veninderne, gaverne, langstilkede roser, boblevand og masser af knus og kram fra andre nyslåede studenter!
…og de obligatoriske fotos..
Regnbue-glaskuglen er svær at fotografere, kræver nok en anden baggrund, men Christina er vild med regnbue-symboler.
Nu følger flere spændende dage med dans om Landsoldaten, dimmision, studentergilde derhjemme, og studenterkørsel. Der skal festes igennem!
Til lykke Christina!