Indrømmet – jeg er træt! Der har godt nok været meget at se til og tage sig af den sidste måneds tid, og selv om jeg hygger mig med det, kan jeg godt mærke, at jeg snart drejer om endnu et rundt hjørne! Det ville jeg ellers have forsvoret, men det er ligesom om, jeg ikke får bund i det!
Lige nu pakker jeg puttetæpper og laver adresselister. Nogle af dem er kommet af sted, andre ligger her på mit arbejdsbord. Det er med vilje, de bliver liggende, indtil adresselisterne er skrevet, og tæpperne er lagt i poser, så de er klar til ekspedition 😉 For så fristes jeg ikke til at sætte mig til at sy!
De plejer at ligge på sovesofaen, men da jeg har haft og igen får en liggende gæst, skal de ikke tilbage dertil! De blev flyttet i sidste uge (det er hårdt for ryggen), og det benytter Diki sig af! Han elsker at ligge på den sofa, hvis bare der er et lille stykke ledigt!
Det skal nok gå! Og jeg glæder mig da til at få gæster!