Verden er lille!

Ja, verden kan være lille! Vi kom igen omkring dette i forbindelse med min fødselsdag, hvor datterens svigerforældre var med.

Da Helle i 1991 i tlf. “i forbifarten” omtalte sin “kæreste”, var det ikke noget, jeg gik dybere ind i, for han var ikke den første, og det var åbenbart nyt, så jeg var nok lidt afventende, Men hun sagde bestemt, at det var “HAM”!!! Og hun fortalte så også, hvor han var fra, og at hun var sikker på, at vi ville finde ud af, at vi havde interesser fælles med hans forældre, for de var også gamle spejdere. Jeg kunne så godt huske, at jeg havde været sammen med hans far i en forlejr til Blå Sommer 1985, og at han havde samme post som mig, divisionschef, i en anden division.

Men kort efter at hun var flyttet sammen med kæresten, og han havde været her en enkelt gang, ringede hun en aften og spurgte: “Mor, hvad lavede du i påsken 1959?”

Det kunne jeg faktisk godt huske, for jeg var på mit første spejderlederkursus “Primikursus” på Hadsten Højskole sammen med mange andre kvindelige ulveungeledere fra hele landet – jeg tror, vi var mindst 50.

“Ja, og ved du hvad? jeg sidder her og kigger på billeder af dig!!! – du var i patrulje med Thomas’ mor!”

primikursus-1959-2

Ja, så er verden lille! Ganske rigtigt – jeg kunne i mit eget album finde de samme billeder, og her er Dorthe som nr 2 fra venstre ved siden af mig som nr 3! (Er vi ikke søde? 18-19 år gamle).

primikursus-1959

Og her bruger Dorthe min ryg som underlag til besvarelse af en opgave, patruljen skal løse! I 5 dage var vi i samme 7-mands patrulje, som man også delte ulveungerne op i, hvor vi var sammen om alting og lærte de samme ting. Og så rejste vi hver til sit. Sommetider mødes man igen til andre arrangementer, men jeg rejste til Grønland et par år efter, så vi så ikke hinanden igen – før altså at vores børn fandt hinanden i 1991, 32 år efter! Og iøvrigt viste det sig, at være rigtigt: det er “HAM”, Helle siden da har delt sit liv med og fået 2 dejlige drenge med. Den ældste af dem var første barnebarn i begge familier, og vi har ganske rigtigt meget til fælles, så vi ses af og til.

Så verden er lille!

4 tanker om "Verden er lille!"

  1. No, Tomek, I am sorry, but I am not that old! Baden Powell died 1941! But these photos was from 1959, so we are old now!!! Happy to hear from you in this way!

  2. Hm, fact, but idea of scouting still alive !!!
    I feel that if i look in soul of peoples, that you are the youngest my friend at all around 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *