…hvis jeg kan. Og det kunne jeg tilfældigvis i en noget indviklet sag i aften!
Hvor er jeg glad for, at jeg kunne hjælpe en meget god ven med at finde noget, hun havde ledt og ledt efter. Hun blev så glad, at hun græd! Det kan man – både hun og jeg – kun fryde sig over!
Men Hanne, hvis ikke du skulle kunne hjælpe – og være glad for at gøre det – hvem skulle så kunne? Det ligger jo i dit DNA, at du gerne vil den slags. Og at du er god til det.
Når jeg bliver gammel, så vil jeg ha’ en ven som dig 🙂
Tak – hvor er du sød!
Det var faktisk et held, at jeg kunne hjælpe, men dejligt!