Det er efterhånden meget sjældent, at jeg har gæster til middag – jeg orker det ikke! Eller skal jeg sige: jeg overkommer det ikke?

Men i aften gjorde jeg det – og alt lykkedes!

Ældstesønnen og hans familie er så søde til at invitere mig, så jeg “tog mig sammen” til at invitere dem til Mortens Aften!

Jeg havde virkelig planlagt grundigt, så jeg har sådan set lavet mad hele dagen – med indlagte pauser, så jeg ikke skulle løbe sur i det.

Det startede allerede fredag, hvor anden blev hentet og lagt til langsom optøning i køleskabet. Lørdag fik jeg købt alt det øvrige ind, og lørdag aften lagde jeg planer om, i hvilken rækkefølge, jeg skulle lave de forskellige ting. Jeg havde også bestemt, at vi skulle have dessert, nemlig rigtig gammeldags citronfromage, og den startede jeg på, mens de små kartofler kogte og anden tøede det sidste udenfor køleskabet. Den blev sat i ovnen kl 13 til bruning og langtidsstegning. Citronfromagen stod i køleskabet, de hvide kartofler blev skrællet og ventede, rødkålssalat med clementiner, valnødder og tyttebærsyltetøj blev lavet, bordet blev dækket – og indimellem sad jeg ½ time og hvilede benene! Diki blev også luftet behørigt, og da kl. var 17.30 blev de små kartofler brunet og sovsen skummet og jævnet – faktisk samtidig med, at familien ankom!

Jeg var ikke engang stresset eller træt, så vi kunne nyde en meget mør og lækker and med tilbehør – og citronfromagen!

Og så er jeg jo så heldig, at svigerdatteren nærmest rydder det hele op, så der er et helt rent og klart køkken, så er det ingen sag!

Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes – i grunden er det jo mærkeligt, når man tænker på, hvor mange gæster, jeg har lavet mad til gennem årene, at det så forekommer så besværligt! Men jeg tænkte på min Mor, som var en fantastisk kok og havde mange gæster. Hun lærte på sine gamle dage at planlægge og forberede helt anderledes, end hun ellers havde gjort, og det måtte jeg også kunne!