Og jeg ved, at hun glæder sig helt vildt! Det kan jeg godt forstå, for hun har selv bestemt farver og købt alt stof, mellemfor og bagside.

Hun har løbende fået billeder, men på denne årstid er det svært at fotografere ude, og indendørs fotografier bliver ikke helt rigtige.

Men dette er tæt på rigtigt – taget ude på tørresnoren i formiddag i nogenlunde lyst vejr.

Tæppet er syet delvis herhjemme og delvis på Depotgården, hvor flere har bemærket de lidt utraditionelle farver, men hver gang med anerkendelse! Og kanterne samler det så flot, synes flere! Det er jeg glad for at høre. De driller mig nemlig lidt med, at jeg altid vil have brede kanter! Ja, de vil jeg, det giver gode rammer!

En lille detalje, som jeg går meget op i: den alleryderste kant, “lukkekanten”, er også med til at præge resultatet. Jeg prøvede mig som altid frem med at lægge forskellige stoffer til den bred kant – både nogle af dem, der var tilovers fra tæppet, og nogle fra mit eget “lager”.

Og lige pludselig var den der! Det er en gylden batik fra hylden, som falder fuldstændig ind – jeg var slet ikke i tvivl, og der var heldigvis nok. Den måler 6½ x 780 cm! Strøget dobbelt, syet på retsiden af tæppet, bøjet om og stafferet i hånden på bagsiden. Sådan skal det være!