Det har været en hyggelig uge med BeBe, som har været i dagpleje her hos Diki og mig!

Ebbe ville gerne have hende hjemme om aftenen og natten, så jeg har hentet hende og bragt hende hjem igen, når han var hjemme fra gymnasiet.

Hun savner selvfølgelig sin storesøster Bodil og sin Mor og Far, hun har aldrig prøvet at være alene hjemme, så vi var enige om, at det var synd, når nu Mor og Far havde fået en rejse til familiens hus i Malaga forærende.

I starten peb hun meget, men nu er hun vant til at være her, og er mega glad, når jeg henter hende! Det var uheldigt, at det lige faldt sammen med min kæmpeforkølelse, så vi har ikke været meget ude at gå, men både BeBe og Diki er glad for at komme ud i haven.

Hun er ret nervøs overfor fremmede, men meget tillidsfuld overfor dem, hun kender. Og hun står helt stille, når jeg “friserer” hendes pandehår og retter på spænderne, men der går ikke mange minutter, før øjnene er gemt igen!

Hun følger mig som en skygge fra rum til rum, der er helt klart tryghed ved at være tæt på “Mormor”, og hun var ikke længe om at finde den ledige plads i enden af sovesofaen på arbejdsværelset, som kun er ½ fyldt op med kvart-/halv-færdige tæpper! Der elsker Diki også at ligge – men han er en gentleman og overlader hende pladsen uden spor vrøvl, han har også en dejlig kurv lige ved siden af mig!

Nu er det sidste dag (i denne omgang), det er rart, at vi kan hjælpe hinanden. I sidste uge var Diki hos BeBe’s familie, mens jeg var i Harzen.