Hvad i alverden skete der lige der?

I går blev Diki juleklippet – se hvor fin han var – og træt! Hans Mor var ikke med, for så får frisøren bedre ro til at klippe ham! Han piver meget, hvis jeg sidder ved siden af, så jeg benyttede tiden til et familiebesøg. Og så var han glad, stolt og meget ivrig efter at komme hjem! Der blev kælet og rost meget, og heldigvis var det nogenlunde godt vejr uden regn til vores eftermiddagstur, så han ikke blev våd!

I dag skulle jeg på Depotgården og havde også en stor pakke, jeg skulle sende forinden. Men jeg har et bestemt ritual, når jeg skal hjemmefra – det har jeg altid haft med de hunde, jeg har haft i mit liv: han bliver dækket af på gulvet i stuen, og en ekstra lækker godbid bliver lagt foran ham, som han ikke må tage, før jeg på vej ud ad døren siger: Værsgo’.

Også i dag. Men da jeg kom hjem efter 4 timer og låste mig ind, kom der ingen Diki og sagde Go’da’ ? Nå, han kan godt ligge og sove, men jeg kiggede her og der – ingen Diki! Så kom der et beklemt “piv” fra badeværelset – og der var han! Hvordan i himmelens navn kunne det gå til, for døren var lukket!

Stor gensynsglæde, men jeg kunne ikke begribe, hvordan han var havnet derude bag en lukket dør!

Det viste sig, at der lå en “pølse” bag døren! Og nu har jeg regnet det ud (tror jeg): døren har stået på klem, og da han havde noget, han skullet af med og ikke kunne komme udenfor, er han gået derud og lagt den ;-). Og så er han kommet til at skubbe døren i. Det lyder besynderligt, men passer med, hvor den lå, og døren har formentlig kun stået lidt åben. Det sker også her i arbejdsværelse, at han kommer til at skubbe døren i, hvis den står halv åben, og han vil ud.

Iøvrigt pænt gjort af ham! Han er en klog hund! Ha-ha!