Nu er den sidste maske strikket på den sidste hjemmelavede julegave, og strikketøjet vasket. Og alle julegaver er købt. Dejlig fornemmelse.

Og endelig fik jeg hængt lidt mere julepynt op, det er også skønt. Det der med at kravle på stige er jeg ikke så tryg ved, men det er kun en køkkenstige med 3 trin! Og alligevel ryster benene under mig! Men jeg har fået de sædvanlige ting op i vinduerne, det er jeg glad for.

Forkølelsen sinkede mig, for jeg var så træt, at jeg ikke orkede. Men nu er det OK.

Jeg tror, Diki er lidt usikker og måske utryg efter oplevelsen med at blive lukket inde på badeværelset forleden. For han søger mig mere end normalt og vil gerne kæles for. Det blir han!

Jeg er blevet slem til at føle, at “jeg når det ikke!” Men det gør jeg! Og hvis ikke, skal jeg bare sige “Pyt!”

Jeg er til gengæld god til at sætte mig ned og slappe af med et strikketøj og TV. Det er nødvendigt for at komme videre. I går fik jeg vundet 4 fed af det helt vindunderlige garn fra Uldféen op og strikket en prøve – det skal blive til endnu en “Ingen Dikkedarer” trøje. Den opskrift er så dejlig at strikke, og den viser garnet smukt!

Camel 50% og silke 50% 400 m pr 100 gram, det er sindssyugt blødt! Jeg vil strikke det sammen med en meget tynd silke-mohair.

Det vil jeg sætte mig med, når jeg skal holde en kaffepause!