Hjemme igen efter en dejlig fødselsdags weekend med Victor og hans familie – så må jeg erkende, at der kom et par dråber malurt i bægeret, stammende fra DSB.
Ruterne er ændret i det sjællandske, sådan at hvor jeg før rejste til Høje Tåstrup, hvor familien hentede mig, så skal jeg nu til den nye, meget flotte station Køge Nord. Det er lidt længere for dem at køre, men næsten lige så hurtigt, fordi det er motorvej næsten hele vejen. Så det er helt fint, og dertil var min billet gældende også denne gang.
Men nej: da toget startede fra Fredericia, blev det sagt i højtaleren, at der var sket en fejl, så toget “kunne ikke finde ud af” at køre til Køge Nord! Det er en ny rute og nye skinner, har jeg ladet mig fortælle. Så man kunne vælge at stå af i Ringsted eller fortsætte mod København el. Lufthavnen. Der ville komme nærmere besked, når konduktøren kom rundt.
Det gjorde han bare ikke, jeg blev slet ikke billetteret, og man så ham kun ile hurtigt igennem vognen et par gange.
Jeg var jo nødt til at vide, hvor og hvornår jeg kunne komme til, for at jeg kunne give besked videre om afhentning, men da jeg endelig fandt konduktøren, kunne han kun oplyse om skift i Ringsted og regional tog til Høje Tåstrup – og jeg havde jo netop valgt den nye rute for ikke at skulle skifte med min ret tunge kuffert og en sæk gaver!
Det lykkedes, og de nåede lige akkurat frem til ankomst af det regionale tog.
Hjemturen nu i aften 20.25 fra Køge Nord gik planmæssigt – lige indtil vi holdt på Middelfart Station. Vi holdt, og vi holdt længe, før det blev beklaget i højtaleren, at der var et teknisk problem, som man håbede at finde ud af om et øjeblik. Det øjeblik blev til 3 kvarter! Med flere opkald og en lille tur udenfor stationen, da det havde vist sig, at problemet var under toget, og det kunne de ikke komme til på perronen! Heldigvis fandt de det, og vi rullede det sidste lille stykke til Fredericia.
Men igen måtte jeg maile flere gange om min forsinkede hjemkomst, nemlig til Diki’s hundesitter, hvor han har været i weekenden for første gang. Det var jo noget sent at hente ham kl 23.00, men det var gået så fint, så det er jo dejligt. Han er nem at passe, siger Erik, som er “far” til Dikis gode ven labradoodlen Mickey. Diki har sovet i sengen hos Erik og hans kone i nat. Han sover aldrig i sengen herhjemme, men i sin egen seng, så han har nok trængt til tryghed! Det smittede, så Mickey også skulle op i sengen, fortalte Erik – der har været trængsel.
Jeg er helt sikker på, at selv om Diki har haft det godt, så er han glad for at være hjemme igen!
Men det var så rørende at se Victors glæde over, at jeg kom til hans fødselsdag, jeg fik mange knus! Så det var jo det hele værd!