…at jeg havde givet Diki fra mig (ved ikke hvorfor) ! Skrækkelig tanke!

Og så mødte jeg ham sammen med en pige, der legede med ham på en strand. Jeg forsøgte at fløjte på ham, og han kendte mit spagfærdige fløjt og kom løbende hen til mig – IH hvor var jeg glad!

Men hvorfor i alverden var han ikke hos mig mere? Det har siddet i mig hele dagen, og han har fået mange ekstra knus!

Måske var det, fordi jeg i går læste om en familie, der ledte efter et nyt, godt hjem til den ene af deres Tibber, fordi de ikke kunne enes? Hvis jeg havde plads og kræfter – og måtte have mere en én hund her, hvor jeg bor, så måtte den gerne flytte ind hos Diki og mig. Diki er altid interesseret i andre hunde, bare de ikke er for store eller for voldsomme. Men det ser ud til, at problemet er løst.

Det er mærkeligt med drømme! Jeg drømmer altid, og sommetider underlige ting – og denne drøm var da underlig! Jeg trænger ikke til flere sorger lige nu!