Det er vist tiltrængt, for jeg har syet tæppe sammen hele dagen, men kun én kort spisepause, og nu er klokken 17..
Men nu er jeg FÆRDIG med toppen til Annes kæreste’s tæppe! Jeg tror, det bliver sidste gang, jeg magter at sy så stort et tæppe – men det er mig selv, jeg har at takke for det!
Der var også et par gange i dag, hvor jeg måtte have opsprættekniven frem, fordi jeg havde vendt et par af trekanterne forkert!
Når jeg skal være helt ærlig …… ja – så er jeg godt tilfreds! Der skal nok komme billeder, men det er for mørkt til at tage billeder nu.
Men det var ikke meget, og nu skal det stryges, bagsiden skal sys sammen (stoffet er for smalt), og så skal det quiltes på long-arm-maskinen. Det har Laila lovet at hjælpe mig med.
Kaffe!!!!!
Kære Hanne.
Der er en naturlig grænse for “en sidste gang”………
Og det er bedst, man selv mærker det/den, end andre skal fortælle en om det,
Og egentlig har jeg det godt med at erkende, at noget er for sidste gang.
Jeg er yngre end dig, og har ofte beundret dig for, hvad du kunne overkomme, så du kan med god samvittighed sige til dig selv: “det er i orden, dette var sidste gang”, og glæde dig over ALT det, du har nået, og som vi andre har haft fornøjelsen af at se, når det var færdigt her på mediet,
Ufattelig mange mennesker i spejderbevægelsen, på julemærkehjemmene og andre, har nydt godt af dit store, frivillige arbejde. Så selv om du ikke holder helt, skal det være dig vel undt at trappe ned.
Glæder mig til at følge dig videre, selv om det måske bliver i et andet tempo, så er jeg sikker på, idéerne stadig vil flyde i en lind strøm.
Gode tanker fra Diana
Tak Diana! Det er jo ikke noget, jeg går og tænkler så meget over. For det har altsammen været noget, jeg gjorde af lyst!
Og der skal nok fortsat være lyst til at lave kreative ting! Som du selv skriver: i et andet tempo! Men det glæder jeg mig også til!
Jeg skal bare vænne mig til, at der ikke hele tiden er noget, jeg skal nå 😉