Jeg er SÅ glad! Stik imod forventning blev Annes tæppe til kæresten quiltet i dag!

Der var så meget rift om quiltemaskinen, at det ikke så ud til, at det kunne blive før i morgen. Jeg manglede så også at sy bagsiden, som skulle øges, og ligeledes mellemforet – jeg er jo kommet til at lave tæppet lidt større end planlagt, men jeg synes ikke, det gør noget, når det er til en mand! 😉 Han glæder sig til det, for han synes, at Annes tæppe er smukt!

Der var trods vinterferie så mange på Tekstilværkstedet i dag, at det kneb gevaldigt med bordplads til at “sandwiche” tæppet. Men det var der råd for, idet Lis foreslog, at hun kunne hjælpe mig, og så kunne vi bruge 4 borde i caféen! Genialt! Så jeg fik bagside og mellemfor gjort klar, og så var det planen, at Laila ville quilte det på long-arm-maskinen i morgen.

Det gik sådan, at quiltemaskinen blev ledig (efter quiltning af 2 tæpper!) hurtigere end beregnet, og så satte Laila og jeg tæppet op, så det kunne være klar til i morgen.

Men Laila kunne ikke dy sig og begyndte at quilte! Og det gik som smurt i olie, der var slet ingen maskinstop el.a., og vi var blevet enige om et mønster, hun elsker – “Løbende hund” – så pludselig var hun færdig! Nøj, hvor er jeg glad! Laila er virkelig en ven!

Nu mangler kun lukkekanten, som nok er lang, men ikke uoverkommelig. Og jeg er jo ivrig efter at blive færdig, så Anne kan give sin kæreste det i forsinket fødselsdagsgave! Indrømmet: jeg har været længere om at sy det tæppe, end jeg havde regnet med – ikke fordi jeg havde problemer med tæppet, men pga min egen tristesse!

Jeg skal i gang! Lukkekant – her kommer jeg!