Der er mange, der synes, det er træls at sy lukkekant på et stort tæppe. Det synes jeg ikke – jeg slapper af med det og ved, at når det er gjort, er arbejdet godt afsluttet.

Her er det tæppet til Steen, som jeg syede lukkekant på i forgårs aften – i min gode stol, med fødderne oppe. Der var et dejligt turkis stykke stof til overs fra tæppet, som egnede sig godt, og da der ikke helt var nok, øgede jeg med et andet i samme farve.

Tæppet bliver foldet sammen, så det ikke fylder så meget og kan “foldes ud” efterhånden. Jeg vælger altid omhyggeligt et stof (eller flere), der matcher, det giver en smuk afslutning på et stort arbejde.

Jeg stryger strimmelen dobbelt og syr den på retsiden på maskine, og så bøjer jeg den om og stafferer (sømmer) den hele vejen rundt i hånden.