Om lidt blir her stille..

Ja, nu er der blevet stille, nu er drengene hentet hjem, og Whisky savner og er træt.

blabc3a6r

Men først havde vi den første rigtige blåbær-plukning, så de kunne få nogle af de lækre og sunde bær med hjem. Drengene og jeg startede i formiddags..

blåbærplukkere

..og forældrene deltog, da de kom for at hente. De skimtes mellem buskene som et par hårtotter!

Der blev godt 3 kg blåbær ud af det, og det er kun begyndelsen!

blåbærhund

Der var én, der havde lugtet lunten og meget stille fulgte med overalt – pludselig lå han midt inde under buskene –

 

blabc3a6rhund-og-ebbe

 

han ville ikke engang lege med Ebbe og en pind!

 

 

 

Whisky er fabelagtig dygtig til at aflæse vores kropssprog, og vi er sikre på, at han godt vidste, at de skulle rejse i dag!

Han savner dem, og hans blik, der fulgte bilen med de vinkende drenge, var fuldt af sorg!

Han ved ikke, at der kommer et nyt hold i løbet af et par dage, og dem elsker han lige så højt!

4 tanker om "Om lidt blir her stille.."

  1. Sjovt jeg troede at blåbær buske var små, men kan se hos dig de er rigtige buske. Jeg har en kat og den ved også altid når jeg rejser et par dage, jo dyr er kloge.

  2. Ja, bare jeg vidste, hvordan jeg ku’ fortælle ham det!
    Jonna – blåbær, som vi ser dem i DK og Sverige f.eks. er lave buske, og bærrene er små. Vi har plukket rigtig mange blåbær og tyttebær i Sverige på ferier.
    Men disse blåbær er “storfrugtede amerikanske blåbær”, det er klart samme familie, men de er altså høje – mandshøje kan du se – og bærrene er store. Vi har flere sorter (det fremmer også bestøvningen), og der er temmelig meget forskel på størrelsen, nogle er meget store, og alle bærer de mange bær, der modnes lidt ad gangen. Og så smager de fantastisk, er nemme at plukke, kan ligge nogle dage, er gode at fryse og i bagværk, og er meget sunde! De kan varmt anbefales, og de er faktisk blevet meget populære de sidste par år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *