Min “snak” med mine søstre i sidste indlæg har medført flere gamle minder imellem os.
Jeg skal måske nævne, at vi 3, der er tilbage efter at en af os døde for nu 16 år siden, opholder os meget langt fra hinanden, men trods alt ses engang imellem og stadig holder kontakten ved hjælp af bl.a. denne blog samt mails og Facebook. En af os bor i Laos, en anden i Kerteminde, hvor vi kommer fra, en del af tiden, men sejler gerne rundt i Verden ca. det halve af året. Og så én her i det sydjyske.
Lotte sendte dette billede, som formentlig er fra søster-kvartettens sidste “optræden”? Jeg mente, at sidste gang var vores Fars bisættelse, mens Lotte prøvede at rekonstruere ud fra sin kjole! I første omgang kunne jeg slet ikke huske begivenheden, men det dukkede langsomt op, at det var vores Mors fødselsdag – men hvilken?
Og så viste det sig, at det er et billede, som jeg selv har i et album fra Mors 75 års fødselsdag i 1991 og som altså ikke har noget med Far at gøre, idet han døde 10 år før! Men selvfølgelig var det med ham i tankerne, da det var ham, der fik os til at indøve “Nu er jord og himmel stille” flerstemmigt og synge den første gang til en anden fødselsdag og så det vigtigste: hans bisættelse.
Og så er det, at jeg sætter mig ned og bladrer i det ene familie album efter det andet og mindes! Dejligt.
Kaere Hanne og Lotte,
Dejligt billede – tak for det!
Korsang har betydet meget for os alle fire gennem tiden. Som spejdere, i skolen, paa gymnasiet. Lotte og jeg havde den glaede at vaere med i et gymnasiekor der flere gange vandt Danmarks mesterskabet for ungdomskor (kort efter vores tid). Med en super entusiastisk dirigent, der skabte en hel saerlig tradition og sammenhold.
Sammen med mine medstuderende og senere som laerer paa Det Noedvendige Seminarium paa Tvind, har jeg skrevet mange sange fra vores rejser og oevrige aktiviteter, og udgivet dem i vores egne sangboeger.
Jeg har i mine mange aar i skoleverdenen ledet unge i korsang, og vaeret med i en tradition der startede i 1985, hvor en raekke efterskoler og hoejskoler samledes en gang om aaret til en hel dags Jule- eller Nytaarskoncert og eleverne traenede i maanedsvis i selv at deltage sammen med professionelle musikere.
Jeg var ogsaa forsanger i et jazz eller maaske snarere pop orkester en overgang. Saa musiktraditionen, der startede med at vi fire piger sang flerstemmigt for at lade vaere med at skaendes over opvasken, har betydet meget i mit liv. Som jeg ved den har i jeres.
Kh Gitte