Det tager godt nok lang tid, men det meste af tiden passer det jo sig selv!
Grydebrød fra Valdemarsro. Bagt i støbejernsgryde eller – som her – i stegeso.
Jeg har prøvet det flere gange, og jeg elsker det, jeg skulle “bare” lige finde det rigtige tidspunkt! For dejen skal laves 12 timer før, det formes og hæver yderligere 2 timer, og så bages det 3/4 time.
Så jeg lagde dejen i går aftes kl 19, lod det hæve til kl 9 i morges og derefter yderligere 2 timer i en skål, tændte for ovnen med gryden, lagde brødet i den meget varme gryde med låg på og lod det bage ½ time med låg og 1 kvarter uden låg.
Og jeg siger jer, den gryde er varm, så grydelapper ikke er helt nok, et par tykke, våde karklude var bedre!
Nu har det kølet af – så nu skal jeg smage!
Ser lækkert ud – det skal helt sikkert prøves