Så har Whisky sovet ud et par dage – hold op, hvor blir han træt – så han kan nyde det næste hold børnebørn, som kom med toget i går – alene!
Se- han passer på mig, siger Christina. Ja, det gør han, han er virkelig hyrdehund! Han lægger sig ved deres fødder, hvad enten de spiser morgenmad, ser TV, tegner el. spiller på computer.
Hvem mon der har bestemt, at hun skal have så langt hår? Faderen selvfølgelig. Men det er ikke ham, der skal frisere hver morgen, vel?
Jeg har iøvrigt brugt nogle af mine fødselsdagsgavepenge og har været på ophørsudsalg hos LUND+LUND over nettet og har købt lidt lækkerier: DUO-garn i 2 lilla nuancer, måske kan der blive noget til både Christina og mig selv – og en poncho i Noro Silk Garden, det har jeg altid gerne ville prøve at strikke noget af. Endelig nogle flotte Kaffe Fassett stoffer. Jeg er så heldig, at jeg havde et gavekort, og min datter kan hente det for mig, så jeg glæder mig …
Ja, det er skønt at have sine børnebørn på ferie, så jeg kan godt forstå i nyder det med hinanden, jeg håber i får godt vejr. hilsen hanne
Det er flot, at I kan klare at have alle børnebørnene på besøg. Vi skulle have haft det sidste hold nogle dage i denne uge. Men planerne blev ændret. Min 96-årige svigermor fra Nykøbing Mors døde søndag morgen. Det var bedst for hende, og hun sov lige så stille ind. Hun sagde ca. en uge før hun døde: “Nu kan jeg ikke mere”. De sidste 5 dage sov hun hele tiden. Men hendes børn, sigerbørn, børnebørn og 12 oldebørn kommer alle med til begravelsen på lørdag.
Ja, det er dejligt!
Kirsten, selv om det er en sorg at miste et kært familiemedlem, så er det også smukt, når et så gammel menneske kan få lov at sove fredeligt ind! Jeg har prøvet det med en 90 årig faster, der også selv gav udtryk for sin træthed og bare ikke vågnede af middagssøvnen.