Nu mangler kun sammensyning…

…af min Corona-trøje! eller min Regnbue-pyramide 😉 …

Pyramide i regnbuefarver, set fra vrangen

…set fra vrangen med alle enderne! Den skal nok blive fin!

Jeg har haft lidt bøvl på det sidste, hvor jeg har været i tvivl, om der var garn nok i de farver, jeg havde at råde over! Jeg måtte veje nøglerne, og det sidste (det mørkegrønne) vejede kun 10 gram – men det var lige nok.

Der er sikkert nogen, der ynker mig pga alle de ender, der skal hæftes – men det er ingen sag, for langt de fleste er strikkehæftet undervejs, så de skal bare klippes af!

Så nu er der 4 sømme at sy sammen – en vask (i hånden denne gang!), så kan jeg med rette kalde den min “Corona-trøje”, for den blev påbegyndt den dag, Danmark blev lukket ned! og færdig før vi blev sat fri igen!

Og jeg glæder mig til at komme i gang med noget nyt – og strikke af garn fra Uldféen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *