Det er da forkælelse , så det batter! Svigerdatteren ringede og spurgte, om jeg havde lavet aftensmad – næh ikke endnu, men jeg havde da noget i køleskabet.
“Så kommer Christian med koteletter i fad og ris kl ca 18.30. Og han har også kylling med til i morgen.”
Og det gjorde Christian – og så gav han lige en hånd med til at flytte mit havebord, som er for tungt for mig alene – og han fik sprittet hænder bagefter!
Tak for mad, søde svigerdatter, det smagte DEJLIGT! (Og det syntes Diki også, han fik en lille smule efter sin egen mad).
Og ellers står den på opvinding af garn for tiden! Efter at min “Regnbue-Corona-trøje” blev færdig, er jeg i gang med noget af det lækre garn, jeg har købt af Uldféen! En trøje med lidt hulmønster er på pindene, og flere andre er / bliver vundet op – billeder kommer i morgen!