…indtil man tager et nyt! Det gælder også hunde – i hvert fald gælder det Diki!

De fleste hunde af Dikis slags, Tibber = Tibetansk Terrier, er udprægede hyggehunde og sengehunde! De sover helst i deres ejers seng.
Men ikke Diki! Han har, siden han var lille, helst sovet i sin egen seng. Han har flere kurve, den ene er en sort blød polstret halvrund kurv med dejlig blød hynde, og den står i soveværelset, hvor han elsker at sove.

Engang imellem hopper han op i min seng, når jeg er ved at gå til ro, men det varer aldrig mere end højst et kvarter, så springer han ned igen og lægger sig i kurven.

Han er den første hund – af de 5, jeg har haft – der har fået lov at være i min seng! Jeg har aldrig syntes, at det var tiltalende at have en hund i sengen.
Men han er jo også min første Tibbe! Cocker Spaniel, Labrador og 2 x Schæferhund har jeg haft, og de er for store! Cockeren kunne snyde sig til at sove i fodenden, uden at jeg opdagede det! Men ellers…

Det er noget andet med en Tibbe! Men hans valg var altså at sove alene i sin egen seng! Indtil…

…forleden, faktisk for 1 uge siden, blev han liggende hele natten! Og det har han så gjort lige siden! Det er i fodenden, og ikke noget med dyne på, nej det er for varmt. Men pludselig synes han åbenbart, det er hyggeligt at sove ved mine fødder. Han hopper op (men først når jeg ligger der!), tripper lidt ovenpå mine ben og lægger sig så ved siden af fødderne. Og bliver liggende.

Jeg blev simpelthen så overrasket den første nat, da jeg skulle op og på toilettet, og så opdagede, at han stadig lå der, rullet sammen og ikke lod sig forstyrre!

8 år gammel og først nu en sengehund!