Farfars forklæde – nu på Christian

Christian og Christina har været på besøg i dag – det er altid så hyggeligt, og Diki bliver helt ude af sig selv af glæde, når de kommer! Han ved slet ikke, hvor han skal gøre af sig selv – løber ud af døren og ind igen, hopper og danser ! Jamen det er jo så dejligt, og især nu, hvor vi går alene det meste af tiden!

De fortalte, at de skulle hjem og spille BANKO på nettet i aften. En pige her fra Fredericia har arrangeret et meget populært bankospil, hvor alle sidder med hver sin PC og spiller om præmier, som hun har fået lokale handlende til at donere! Det er virkelig smart!

Og så skulle Christian lave aftensmad først, så de skulle ikke køre (i Christinas lille fine bil!) for sent.

Så fik jeg lige en tanke! Har jeg det endnu? Farfars flotte forklæde?

Christian laver burgere i Farfars forklæde

Jo, sørme så! De blev helt vilde i varmen! Det var da sjovt og flot! Og så kunne de ikke engang vide, hvor gammelt det er!

Der er ingen, jeg kan spørge! Men Søren havde det, da jeg lærte ham at kende og blev inviteret til middag hos ham i hans lille træhus i Narssaq, Grønland. Jeg tror, han havde fået det i julegave af sin storesøster!
Det var i 1962 – så det er mindst 58 år gammelt, næsten en antikvitet!
Hvis sandheden skal frem, så er det nok slidt, men ikke voldsomt, for han lavede ikke så tit mad, efter at han havde fundet én, der kunne !

Nu sidder det på Christian, og det skal nok blive brugt, for han er glad for at lave mad!

2 tanker om "Farfars forklæde – nu på Christian"

  1. Hej Hanne
    Sikke en sjov historie, ja naermest roerende! Sjovt som den situation vi er i nu bringer nye (og gamle) ting paa banen.
    God soendag til dig og Diki!
    Kh Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *