For 56 år siden…

..vågnede jeg ved, at mine søstre sang for mig: “Vågn op, unge brud – det er din bryllupsmorgen!”

Det var en parodi på noget, vi havde set/hørt og var meget forgrinte over! Men det var faktisk min bryllupsmorgen! Og det var lige præcis den morgen og den dag, jeg tænkte på, da jeg ikke var helt vågen endnu i morges!

En bryllupsdag fejrer man ikke, når man kun er én tilbage! Så det har jeg heller ikke gjort hverken de foregående 10 år eller i dag! Men en tanke kan man godt sende af sted.

Jeg har i stedet forkælet mig selv med dejlige blomster til haven!

Jeg besøgte igen i dag “SOMMERBLOMSTER” – den midlertidige skønne blomster”butik”, Assensvej 186 i Hyllehøj udenfor Middelfart. Jeg var der for et par dage siden, men manglede lige lidt, og så inviterede jeg min nabo med, hun manglede også nye blomster til krukkerne.

Det var en dejlig tur, og se nu bare – her er et udvalg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *