…med de skønneste garner, der bliver sat til salg på Uldféens Facebookside.
Hvis I ikke kender Uldféen, så skal I vide, at hun farver de mest fantastiske garner i uld / silke / alpacca / yak / camel og blandinger på kryds og tværs af disse. Altsammen så lækkert og flot, at man ikke kan forestille sig det, før man har prøvet!
Det kan være stærke farver eller blide farver, og det kan være med forskellige løbelængder = tynde, mellem eller tykke!
Det kan være ensfarvede (næsten) ..
..eller med farveskift
Det kan også være lækre, fluffy garner!
Og der er rift om dem, selv om man ikke kan sige, at de er billige 😉
Det hele foregår på Facebook-siden Uldfeen, som man skal melde sig ind på for at kunne købe.
Billeder af garnerne lægges ud med lidt mellemrum, og der er oplysninger om materialer, løbelængde og pris, samt hvor mange, der er af hver slags.
Og så er det bare at være hurtig på tasterne! Man skriver i kommentarfeltet, hvis man vil købe og hvor mange – og så svares der hurtigt. Senere får man en “pb” – altså en besked med oplysninger om samlet pris incl. forsendelse. Betaling via Mobile Pay – det er jo nemt!
Det er bare så sjovt at følge med, også selv om man ikke skal købe! Og det skal man jo aldrig, for man har jo garn nok! Hmm!
Denne gang har jeg en aftale om noget forudbestilt garn (mit første billede), som feen har farvet for mig til et bestemt formål (men der er mere end det, jeg skal bruge), så jeg kan bare nyde at følge med mellem kl. 18 og 21 !