Rappe fingre på tasterne

Det blev lige så sjovt, som jeg havde forventet i går aftes, da Uldfeen satte en masse håndfarvet garn til salg! Men jeg tror, at det aldrig har gået så stærkt, som det gjorde.

Nu skulle jeg jo bare nyde det – og holde lidt øje med fristelserne – men jeg kunne jo se, at der dårligt nok var tid til at overveje, eller til at se bemærkningerne om materialer, løbelængde osv, for hvis man tøvede, så var der en anden, der var hurtigere, og så var det solgt!

Det varede alle 3 timer – jeg forstår slet ikke, at Feen kan gøre det så hurtigt, hun har selvfølgelig forberedt det, men alligevel! Og hun var med hele tiden, svarede på budene, beklagede, hvis der var 2 på næsten samme tid (først til mølle) og havde også tid til små sidespring med gode råd.

Billedet indeholder sandsynligvis: mad

“Mit” garn – forudbestilt – var der 3 fed mere af, end dem, jeg skulle bruge, og der var selvfølgelig én, der kunne bruge dem! Men jeg lod mig også friste!

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

Denne, som jeg også viste i går – citat fra Uldfeen:

“Silke sky ❤️
Unik lækker silke og alpaca der er børstet op. Trods for den lange løbelængde som er 600m pr. 100g, er den meget fluffy og fyldig.

Den er så blød, og for de helt sarte, som jeg selv, der ikke tåler mohair er denne en drøm.
Helt fantastisk som medløber tråd, eller alene, eventuelt dobbelt”

Nu venter jeg på, at DAO kommer med 3 fed ! Sammen med mine 2 fed Mulberry Silke.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *