Efter mere end 3 måneder’s “Corona-krise” var jeg i dag på Depotgården igen. Det har været en mærkelig tid, hvor jeg – og mange andre – ikke har set ret mange mennesker, har isoleret mig mere eller mindre (ikke totalt) og efter nogen tids rastløshed vænnede mig til at være alene (sammen med Diki) og hygge mig med først og fremmest mit strikketøj.

Der er taget store forholdsregler mht forebyggelse af smitte på Depotgården, hvor vi normalt er mange mennesker – med ældre i overtal – vi skal holde afstand, må ikke være for mange på værkstederne, f.eks. på Tekstilværkstedet, som er det største værksted, må vi højst være 12 personer på samme tid. Vi skal afspritte både vores egne hænder, borde og værktøj både før og efter brug. Vi kan godt få kaffe fra automaten i caféen, men skal have egen kop med, og køkkenet er lukket foreløbig.

Det er OK, men hold da fast, hvor skal vi hele tiden tænke os om for at huske at gøre det!

Vi var kun 4-5 stykker på Tekstilværkstedet i dag, og kun deltids, vi er nok stadig lidt utrygge!

Men alle havde lavet håndarbejde derhjemme, både strik og patchwork, “Corona-håndarbejde” bliver vist et gængs udtryk.

Inge havde syet dette utroligt flotte sengetæppe 130 x 130 cm til sin mand! Det mangler fyld, bagside og quiltning, fornuftigvis nok vil Inge overlade quiltningen til en professionel – det er det også værd!