Her er Victor:
På vej til sin første spejderlejr!
Vi har jo altid været en spejderfamilie – helt fra min far, som til sin 12-års fødselsdag i 1924 ønskede sig, at han måtte blive spejder.
Victors farfar var også spejder som dreng og ung, senere støttede han i meget høj grad ved praktisk hjælp. Og vores 3 børn var spejdere, fra de var gamle nok: én af drengene stod på venteliste og kom ind dagen efter, han fyldte 8 år! Hans bror, Victors far, fik dispensation og startede som 7-årig (dengang skulle man være 8) Nogle af dem blev også spejderledere, og drengene har – som deres far – ydet et stort arbejde, når der var store lejre som Blå Sommer.
Jeg selv har en meget lang spejder “karriere”, fra jeg var 8 år og med mellerum til jeg var over 60 år! Pigespejder, ulveunge-leder, skiftende lederjobs (opstart af 3 spejdergrupper), divisionschef, korpsstyrelses medlem, 50 år ialt!
Desværre er der indtil nu kun ét af vore børnebørn , der har været spejder. Der har været andre interesser.
Men nu startede Victor i januar, da han blev 8 år, og han er glad for det, så jeg håber, at den første lejr bliver en dejlig oplevelse!